27. feb. 2012

Go'Kur



I sidste uge prøvede jeg at lave opskrifter fra Go'Morgen Danmarks Go'Kur. Jeg valgte en tilfældig uge ud af deres mange ugers madplan.
Jeg synes faktisk det gik over alt forventning - og maden var anderledes end det vi plejer at lave, men stadig nemt og lækkert.

Den ene dag fik vi for eksempel knoldsellerimos, med medister, spinatsalat og hjemmesyltede agurker.
Jeg fulgte ikke opskriften slavisk - men tilsatte en kartoffel og gulerod til mosen, og i spinatsalaten skulle der oprindeligt rabarbar, hvilket er total uden for sæson (hvorfor er det så med i opskriften?), så jeg brugte æbler i stedet.
Især mosen var super lækker, så den vil jeg uden tvivl prøve at lave igen.


En anden dag fik vi æggekage. Normalt kan jeg ikke lide æggekage. Det er for meget æg på en gang for mig. Men denne her var rigtig god, da man skulle stege rugbrød på panden inden man ligger æggene over, så hele bunden på æggekagen bestod af rugbrød. 

Så jeg fortsætter lidt endnu med Go'Kur - det kan godt anbefales, selvom det måske koster lidt mere end normalt - så er det også sjovt at prøve noget nyt!

Den madplan jeg fulgte, var 5. uge på Go'Kuren og den kan ses her: http://i2-files.tv2net.dk/438/28753438-7eda0f6206b74663c007dab4428f3216.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar