16. jul. 2012

Lagkage med jordbærcreme, mandler og hvid chokolade


En sommerlig (lag)kage, med fine lyserøde farver...

Bundene lavede jeg af drømmekage (brovst, fra Arla), hvor jeg tilsatte hakkede mandler - og cremen er en jeg har brugt før, tilsat blendede jordbær.
Selvom denne kage var lidt improviseret, smagte kagen skønt, især dagen efter, efter hvor den havde stået og trukket i køleskabet natten over.

Ingredienser:

4 æg
300 gr. sukker
250 gr. hvedemel
3 tsk. bagepulver
1. tsk vanillesukker
2 dl mælk
50 gr. smør
En håndfuld finthakkede mandler

Jordbærcreme
2,5 dl fløde
1,5 dl cremefraishe
3 spsk. flormelis
En håndfuld mandler
50 gr. hvid chokolade

Kagebunde:

Pisk æg og sukker til det er luftigt. Bland resten af de tørre ting (mel, bagepulver og vanillesukker) og sigt det ned i dejen og vend det derefter forsigtigt rundt. Varm mælk og smør i en gryde til det er lunt og bland det forsigtigt i dejen. Afslutningsvis vend da de hakkede mandler i dejen.

Bag i en smurt springform ca. 35-40 min ved 200 grader, til gylden og færdigbagt.

Lad kagen afkøle i springformen, og tag kagen ud af formen når den er afkølet og del den til to bunde. Skær evt. overskydende kage af, så de to kagebunde er helt flade.

Jordbærcreme:

Pisk fløde til flødeskum og vend forsigtigt creme fraishe i. Blend eller hak dine friske eller optøede jordbær. og mix det i cremen. 

Fordel cremen på den nederste bund og læg derefter den anden kagebund på. Afslut med mere jordbærcreme og hakkede mandler og lidt hvid chokolade på toppen. 

Kan med fordel laves dagen inden den skal spises.


Kagen blev spist hurtigt, og gjorde de halvkølige sommeraftenener lidt hyggeligere...



Det er ikke sidste gang jeg bruger drømmekagen til lagkage, den er supper lækker.




Kagen i sin helhed.

Bon appetit!


Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar