16. jul. 2012

Lagkage med jordbærcreme, mandler og hvid chokolade


En sommerlig (lag)kage, med fine lyserøde farver...

Bundene lavede jeg af drømmekage (brovst, fra Arla), hvor jeg tilsatte hakkede mandler - og cremen er en jeg har brugt før, tilsat blendede jordbær.
Selvom denne kage var lidt improviseret, smagte kagen skønt, især dagen efter, efter hvor den havde stået og trukket i køleskabet natten over.

Ingredienser:

4 æg
300 gr. sukker
250 gr. hvedemel
3 tsk. bagepulver
1. tsk vanillesukker
2 dl mælk
50 gr. smør
En håndfuld finthakkede mandler

Jordbærcreme
2,5 dl fløde
1,5 dl cremefraishe
3 spsk. flormelis
En håndfuld mandler
50 gr. hvid chokolade

Kagebunde:

Pisk æg og sukker til det er luftigt. Bland resten af de tørre ting (mel, bagepulver og vanillesukker) og sigt det ned i dejen og vend det derefter forsigtigt rundt. Varm mælk og smør i en gryde til det er lunt og bland det forsigtigt i dejen. Afslutningsvis vend da de hakkede mandler i dejen.

Bag i en smurt springform ca. 35-40 min ved 200 grader, til gylden og færdigbagt.

Lad kagen afkøle i springformen, og tag kagen ud af formen når den er afkølet og del den til to bunde. Skær evt. overskydende kage af, så de to kagebunde er helt flade.

Jordbærcreme:

Pisk fløde til flødeskum og vend forsigtigt creme fraishe i. Blend eller hak dine friske eller optøede jordbær. og mix det i cremen. 

Fordel cremen på den nederste bund og læg derefter den anden kagebund på. Afslut med mere jordbærcreme og hakkede mandler og lidt hvid chokolade på toppen. 

Kan med fordel laves dagen inden den skal spises.


Kagen blev spist hurtigt, og gjorde de halvkølige sommeraftenener lidt hyggeligere...



Det er ikke sidste gang jeg bruger drømmekagen til lagkage, den er supper lækker.




Kagen i sin helhed.

Bon appetit!


Posted by Picasa

15. jul. 2012

Hjemmelavet hotdogs med hjemmerørt fennikel remoulade


For første gang har jeg begivet mig ud i at lave hjemmelavet pølsebrød og remoulade. Så i skal da lige have opskriften her. Jeg tror aldrig jeg køber færdiglavede pølsebrød igen - det var et stort hit og smagte super!

Pølsebrød
Brødene var lidt på slum ud fra det mel jeg lige havde i skabet, men målet var at de skulle være lette, men samtidig lidt grove.

Ingredienser, 13 brød:

2,5 dl lunt mælk
25 gr. gær
1 tsk. salt
1æg
25 gr smeltet smør
250 gr. hvedemel
100 gr. hvid hvedemel
125 gr. fuldkornsmel

Æg til pensling
Sesam 

Opløs gæren i den lune mælk, og tilsæt salt, æg og smeltet smør.Rør godt rundt.
Sigt melen ned i skålen og ælt godt (5-10 min), til dejen er glat og smidig. Den må godt være lidt klistret, da den samler sig lidt under hævningen.
Lad den hæve et lunt sted i ca. en time.
Efter den har hævet, slå da dejen ned og form den til en 12-13 aflange pølsebrød og lad dem hæve på to bageplader med bagepapir. Skal efterhæve ca. 30. min.
Efter en halv time, pensl da brødene med æg og drys sesam hen over brødene.

Bag 12-13 min i varmluft, ved 285 grader.



Fennikel-remoulade
Jeg prøvede også at lave en hjemmerørt fennikel-remoulade, som smagte over al forventing, og gjorde hele hotdoggen lidt mere delikat.

Ingredienser:

100 gr. youghurt naturel
100 gr. mayo
3 tsk. karry
2-3 tsk. sennep
4 spsk. finthakket fennikel
4 spsk. finthakket gulerod
3 spsk. finthakket æble
2 spsk finthakket løg
4 spsk. finthakket syltede agurker (se opskrift på hjemmesyltede agurker længere nede)
Salt og peber


Svits karryen af på en varm pande et par minutter.

Bland alle ingredienser i en skål. Hvis remouladen bliver for tynd, tilsæt da lidt ekstra grøntsager. Mine spiseskeer fik i hvert fald top på! 
Smag til med salt og peber og evt. sennep, alt efter hvor kraftig du ønsker smagen skal være.




Agurksalat
Glemte helt at tage billeder af de syltede agurker, men de kan ses på hotdoggen på det øverste billede.

Ingredienser:

1 stor agurk
4 dl eddike
2 dl vand
5 spsk. sukker
2 tsk. salt
1 lauerbærblad
Friskkværnet peber
10-15 hele sorte peberkorn

Skær agurken i tynde skiver og klem dem let så vandet rinder fra. Opløs sukker i eddike og vand og tilsæt salt, laurbærblad og peber. Læg agurkerne ned i lagen og lad den trække til den skal bruges. Min. 1 time.