Viser opslag med etiketten Aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aftensmad. Vis alle opslag

15. aug. 2012

Hurtig grøntsags-stir fry



En hurtig stir fry! Jeg laver denne ret på max 15 min, det smager godt, og er nemt og ligetil!

Ingredienser:

2 tsk. panang karry pasta (rød karry pasta eller lignende kan også bruges)
2 spsk. teriyaki sauce 
150-175 gr. nudler
2 gulerødder
1 halv fennikel
1 løg 
2 fed hvidløg
2 cm ingefær
1 dl vand
Olie
Peber

Fremgangsmåde:
Snit løg, gulerødder og fennikel i lange stænger. Hak hvidløg og ingefær. 
Kog nudler efter anvisningen på pakken.
Samtidig med at nudlerne koger: Varm olie op i en wok og når det er varmt, steg da alle grøntsager i den varme olie. Tilsæt efter 30 sek. panang karry og teriyaki sauce. Dette skal steges med i 2 min. Tilsæt 1 dl. vand og nudlerne. Vend det hele sammen og spis!

Jeg plejer kun at smage til med peber, da der ofte er salt i panang karrypasta og teriyaki sauce. Nogle gange tilsætter jeg i stedet lidt lime eller citron saft.

Du kan også bruge andre grøntsager, måske nogle som giver lidt mere farve i retten, fx. peberfrugter, squash,  bønner. Jeg har også lavet den med kød. Oksekød i strimler. Jeg køber nogle gange en minutsteak, som jeg skærer i helt tynde strimler og steger inden jeg tilsætter grøntsagerne. Når grøntsagerne har stegt lidt, tilsætter jeg igen kødet og så nudlerne.

Jeg ved ikke hvor almindeligt det er at blande teriyaki og karrypastaer, men det fungerer glimrende og smager skønt, hvis man mangler et alternativ til den klassiske kokos-mælk-wok -ret, som vi nok alle kender.


Happy eating og lad mig høre hvad du synes om retten, hvis du afprøver den! :-)

15. jul. 2012

Hjemmelavet hotdogs med hjemmerørt fennikel remoulade


For første gang har jeg begivet mig ud i at lave hjemmelavet pølsebrød og remoulade. Så i skal da lige have opskriften her. Jeg tror aldrig jeg køber færdiglavede pølsebrød igen - det var et stort hit og smagte super!

Pølsebrød
Brødene var lidt på slum ud fra det mel jeg lige havde i skabet, men målet var at de skulle være lette, men samtidig lidt grove.

Ingredienser, 13 brød:

2,5 dl lunt mælk
25 gr. gær
1 tsk. salt
1æg
25 gr smeltet smør
250 gr. hvedemel
100 gr. hvid hvedemel
125 gr. fuldkornsmel

Æg til pensling
Sesam 

Opløs gæren i den lune mælk, og tilsæt salt, æg og smeltet smør.Rør godt rundt.
Sigt melen ned i skålen og ælt godt (5-10 min), til dejen er glat og smidig. Den må godt være lidt klistret, da den samler sig lidt under hævningen.
Lad den hæve et lunt sted i ca. en time.
Efter den har hævet, slå da dejen ned og form den til en 12-13 aflange pølsebrød og lad dem hæve på to bageplader med bagepapir. Skal efterhæve ca. 30. min.
Efter en halv time, pensl da brødene med æg og drys sesam hen over brødene.

Bag 12-13 min i varmluft, ved 285 grader.



Fennikel-remoulade
Jeg prøvede også at lave en hjemmerørt fennikel-remoulade, som smagte over al forventing, og gjorde hele hotdoggen lidt mere delikat.

Ingredienser:

100 gr. youghurt naturel
100 gr. mayo
3 tsk. karry
2-3 tsk. sennep
4 spsk. finthakket fennikel
4 spsk. finthakket gulerod
3 spsk. finthakket æble
2 spsk finthakket løg
4 spsk. finthakket syltede agurker (se opskrift på hjemmesyltede agurker længere nede)
Salt og peber


Svits karryen af på en varm pande et par minutter.

Bland alle ingredienser i en skål. Hvis remouladen bliver for tynd, tilsæt da lidt ekstra grøntsager. Mine spiseskeer fik i hvert fald top på! 
Smag til med salt og peber og evt. sennep, alt efter hvor kraftig du ønsker smagen skal være.




Agurksalat
Glemte helt at tage billeder af de syltede agurker, men de kan ses på hotdoggen på det øverste billede.

Ingredienser:

1 stor agurk
4 dl eddike
2 dl vand
5 spsk. sukker
2 tsk. salt
1 lauerbærblad
Friskkværnet peber
10-15 hele sorte peberkorn

Skær agurken i tynde skiver og klem dem let så vandet rinder fra. Opløs sukker i eddike og vand og tilsæt salt, laurbærblad og peber. Læg agurkerne ned i lagen og lad den trække til den skal bruges. Min. 1 time.


27. jun. 2012

Mad til manden: Okseculotte med ovnstegte kartofler og lækker blomkålsalat



Min kæreste er noget gammeldags hvad angår mad - han elsker i hvert fald sovs og kartofler! ;-)

Så denne version er en jeg også kunne være med på, da jeg for nylig fandt ud af jeg faktisk elsker rå blomkål. Det er typisk en grøntsag jeg holder mig fra - men nu skal jeg da lave denne blomkålsalat noget oftere, da den smager super godt.

Ingredienser:

Okseculotte 1-1,5 kg.
4 fed hvidløg

1 kg. små danske kartofler
Olivenolie
Timian
Oregano
Rosmarin
Salt

Et halvt blomkål
1 rød peber
En lille håndfuld mandler
1 æble
Forårsløg
Parmesan

Cremefraishe
Salt og peber
Citron
Dijonnaise

Fremgangsmåde:

Rids culotten på fedtsiden, på kryds og tværs, og fjern evt. senen på bagsiden af stegen. Gnub hvidløget ind i culottens fedtside.
Placer culotten i en bradepande og sæt den i ovnen ved 170 grader varmluft i 40-45 minutter alt efter hvor stor stegen er og hvor rød du ønsker den. Spørg evt. slagteren når du køber stegen, eller brug et stegetermometer.
Min kæreste kan ikke lide rødt kød, så vi plejer at gennemstege kødet.

Når du har sat culotten ind, vask da kartoflerne og skær dem i halve. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld en smule olivenolie over kartoflerne og drys med lidt salt, timan, oregano og rosmarin
Bag kartoflerne i ovnen under culotten i 45 min. 

Skær blomkålet i mindre stykker og brug fingrene til at fordele blomkålet yderligere. Det skal være helt fine og små buketter. Skær den røde peberfrugt i mindre stykker og hak mandlerne groft.
Snit forårsløgene og skær æblet i små tern.
Bland alt sammen i en skål og riv parmesan henover salaten.

Bland dressing til salaten, cremefraishe, salt og peber, citron og dijonnaise (kan udelades, eller erstattes med en smule sennep).
Bland salaten med dressingen eller server dressing ved bordet.

Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i 15-20 min., alt efter stegetiden.

Server kødet med kartofler og salat! Velbekomme!

I

Posted by Picasa

26. jun. 2012

Cæsar salat a la sommer



En skøn salat der bare aldrig fejler - og så er den nem at lave

Ingredienser:
Kylling
Stegepose
Timian og oregano
Olivenolie
Salt og peber
Daggammelt brød til crutoner
Romainesalat
Tomater
Parmesan
Cæsar dressing

Når det skal gå lidt hurtigt så plejer jeg at købe en cæsar-dressing. Men den kan også laves selv, så den opskrift skal jeg også nok snart dele med jer - så snart jeg har nogle billeder af den.

Mariner kyllingen i olivenolie, salt og peber og en smule timian og oregano. Lad gerne kyllingen trække i marinaden en time eller to.
Steg kyllingen efter anvisningen på stegeposen. Jeg steger den typisk (alt efter kyllingfilleternes størrelse) 30-35 minutter på ca. 180 varmluft.

Skær det daggamle brød i tern, og hæld lidt dråber olivenolie over, og steg dem i ovnen i ca. 15 min. til de er gyldne.

Mens kyllingen steger, vask og riv romainesalaten i en stor skål. Hæld cæsardressing over og vend salaten i dressingen. 
Anret salaten i de tallerkener eller skåle du vil servere den i. Skær tomaterne og anret dem på salaten. 

Når crutonerne er gyldne tages de ud af ovnen og køles af.

Når kyllingen er færdig, tages den forsigtigt ud af stegeposen, og skæres i skiver.
Anret det på salaten og drys crutonerne henover salaten.
Server med friskrevet parmesan.






Happy eating!



Posted by Picasa

24. jun. 2012

Laks med pasta, frisk spinat og asparges






Så er det vist lidt tid siden der er kommet opskrifter på bloggen... men nu hvor sommeren nærmer sig, og der er lækre råvarer i supermarkederne, skal der igen gang i madlavningen...

Denne opskrift består af laks, pasta med frisk spinat, asparges og en let hvidvin og citronsauce.

Ingredienser til 2 personer:

2 stykker fersk laks
250 gram pasta
2,5 dl hvidvin
2,5 dl madlavningsfløde
2 fed hvidløg, knust
1 lille fintrevet løg
1 Knorr fond du chef grøntsagsbuillon
Saften af en halv citron
Laurbærblade
To håndfuldeskyllet  frisk spinat
Et halvt bundt friske asparges, skåret i 1,5 cm stave
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Kog vand til pasta
Steg hvidløg og løg et par minutter på panden, til løgene er klare. Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen fordampe et par minutter. Tilsæt laurbærblade,  fløde, citronsaft og buillon. Rør til buillonen er opløst. Lad saucen simre videre ved svag varme mens du koger pastaen og steger laksen (3 - 4 min. på hver side). Smag saucen til med salt og peber, og evt. mere citronsaft.
Tre minutter inden pastaen er færdig, tilsæt da asparges i saucen og lad det simre videre i to min. Tilsæt da spinatbladene. Når spinaten er faldet sammen, hæld da vandet fra pastaen og vend det i saucen.
Server med laksen og groft brød.




Velbekomme!

17. maj 2012

Bulgursalat med hvidløgsbønner, tomat og feta


Så står sommeren for døren, selvom det ikke virker sådan lige nu. Men elsker en god bulgursalat om sommeren, så her får I lige opskriften...

Ingredienser til 4-5 personer:
4 dl.fuldkorns-bulgur
Vand
250 gr. Cherry tomater
Feta
En håndfuld bønner
2 fed hvidløg
En spsk. smør
Salt og peber
Olivenolie

Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Lad den køle af en times tid.
Varm smør, i en lille gryde, og lad bønnerne stege med hakket hvidløg. Alt efter om det er friske eller frosne bønner, så sørg for at smage til undervejs, så bønnerne stadig har lidt bid.
Skær tomaterne og feta i tern.

Vend den afkølede bulgur i en smule olivenolie, og vend hvidløgsbønner, tomat og feta i bulguren. Smag til med salt og peber.

Server med frikadeller, kylling, eller noget helt tredje.

Jeg serverede dem med kyllingefrikadeller.

Happy eating!



Kyllingefrikadeller med hvidløg, timan og parmesan


Jeg har aldrig været vild med almindelige kedelige frikadeller, men man kan jo sagtens gøre dem spændende ved at tilsætte lidt ekstra i farsen. Her har jeg fået inspiration fra en tidligere opskrift jeg har lavet, og hvor jeg bare har tilføjet lidt ekstra...

Ingredienser:
400 gr. hakket kyllingekød
Salt og peber
2 fed hakket hvidløg
1 æg
1 tsk. timian
1/2 fintrevet løg
1 lille håndfuld rasp
1 stor håndfuld parmesan
Smør til stegning

Bland ingredienserne til frikadellerne og lad det stå på køl i 15-20 min.
Steg frikadellerne på en varm pande i smør, ca. 6-7 min på hver side.

Så skal de bare spises!

22. apr. 2012

Kyllingekødboller med rucula, squash og tomat



Denne opskrift har jeg lavet efter Newyorkerbyheart, bare med lidt ændringer. Newyorkerbyheart laver mange lækre opskrifter, og jeg bruger ofte hendes side til at hente inspiration til aftensmaden. Så kan kun anbefale hendes blog og hendes opskrifter!
Denne opskrift med kyllingekødboller, lød umiddelbart lidt anderledes. Men den smagte vidunderligt! Alt med parmesan, citron og fløde - så er jeg altså solgt...
Kan forresten også lige tilføje at den smager lige så godt, hvis ikke endnu bedre på anden dagen! Så husk at gem rester til dagen efter :-)

Her er opskriften som jeg lavede den:

Ingredienser kødboller:

400 gr hakket kyllingekød
2 spsk. tørret timian
2 fed hakket hvidløg
2 tsk. dijonsennep
1 håndfuld rasp
1 håndfuld revet parmasanost
1 æg
salt og peber
2 spsk. citronsaft
Olie til stegning

Øvrige ingredienser:

2,5 dl. fløde
2 store tomater, skåret i tern
1/2 squash, skåret i tern
1 løg, skåret i tern
2 fed hakket hvidløg
1 håndfuld rucolasalat
2-4 spsk. citronsaft
Salt og peber

En dl. ristede pinjekerner
Parmasanost


Alle ingredienserne til kødbollerne blandes til det bliver til en glat fars. Lad farsen hvile i køleskabet i 15-20 min mens du skærer grøntsagerne til saucen og rister pinjekerner.
Tag farsen ud af køleskabet, og form til små kødboller. Sted i 7-8 min på en varm pande med olie.
Tag kødbollerne af panden.
Hæld evt. lidt mere olie på panden og sauter løgene til de er klare.
Tilsæt squash og salt og peber - lad stege i 2 min ca.
Tilsæt hvidløg og steg videre i 1 min.
Når køkkenet begynder at dufte af hvidløg, kan du tilsætte fløde. Når det simrer, tilsæt da kødbollerne og citronsaft.
Lige inden du serverer, tilsætter du tomat og rucola, og rører rundt i 1 min ca. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Server med pasta, pinjekerner og parmasan.


Inden pinjekerner og parmasan


Så er retten anrettet og klar til at spises!

31. mar. 2012

Risotto med parmaskine, svampe og valnødder


Hvis man skal have noget ekstra lækkert, så går man jo aldrig fejl af en risotto. Hvis man ikke har prøvet at lave det før - så PRØV det! Det er slet ikke så svært, og man kan lave den lige med det kød eller de grøntsager som man elsker, eller som man har i køleskabet.

Ingredienser: (til 4 personer)
300 gr. risottoris
1,5 l bouillon (grøntsags eller kyllingebouillon)
1 finthakket løg
3 fed hakket  hvidløg
8 store champignonger 
50 gr valnødder
3 skiver parmaskinke
2,5 dl hvidvin
En stor håndfuld revet parmesan
1 spsk. smør
Olie
Salt og peber

Steg parmaskinken et par min på hver side, til skiverne begynder at blive sprøde. Lad dem køle af og skær dem i tern, så de er klar til at blive blandet i risottoen.

Gør bouillon klar i en gryde. Opløs bouillon i 1,5 l vand, og lad det simre ved lav varme.

Steg hvidløg og løg i olie ved middelhøj varme. Når løgene er blanke, tilsæt da risottorisene og rør til de er blanke og klare.
Tilsæt champignonger og valnødder til de får farve og hæld derefter hvidvinen i gryden og lad alkoholen fordampe et par min.
Tilsæt bouillon og lad risottoen simre et par min, før du tilsætter mere. Når risottoen er ved at blive "tør", tilsætter du altså mere bouillon. Tilsæt bouillon til risottorisene næsten er nok.
(Jeg kan godt lide hvis risottoen er lidt cremet og risene kun har lidt bid inden i.)
Tilsæt da parmaskinken, og tilføj mere bouillon til risottoen har den ønskede konsistens.Du behøver ikke bruge alt bouillon, så længe risottoen har en konsistens som smager dig.
Smag til med salt og peber. (Husk at parmasanen også er saltet, så smag evt. til igen efter du har tilsat parmasanen)
Tag gryden af blusset og tilføj en spsk. smør, og rør godt.
Tilføj revet parmasan og server straks!

Jeg serverede mine hvidløgsstænger til. Men en dejlig frisk salat eller kylling mv. passer også til denne ret.


Parmaskinken er nu dejlig sprød efter en tur på panden.


Risottorisene simrer med champignoner og valnødder


Risottoen er næsten færdig.


Klar til servering!

Happy eating! :-)

Pasta med tomat, aubergine og mozarella - á la Jamie Oliver!


Denne opskrift lavede min veninde til mig - og sikke en opskrift. Dejlig cremet og nem.

Opskriften er Jamie Olivers, (som desværre ikke har den på hans hjemmeside) og da vi fulgte opskriften til punkt og prikke, kan i ligeså godt få den originale, som den står på en anden hjemmeside, Leites Culinaria:


Jeg har prøvet at lave den selv - og kan hermed konstatere at det er vigtigt at du bruger rigtig fløde. Ja madlavningsfløde virker altså ikke i den her opskrift. Ingen vej uden om. RIGTIG fløde: 38 %! 
Når jeg har lavet den igen, skal jeg lægge opskriften op.


Jamies pastaopskrift serveret en let salat, med æble, feta og pinjekerner.


Prøv den og bliv afhængig! :-)

Happy eating.

Nemme hvidløgsbrød - hvidløgsstænger


Lækre hvidløgsstænger, der kan spises til det meste! :-)

Ingredienser:
1 dl mælk
12 gr. gær
0,5 tsk natron
0,5 tsk salt
1 spsk. olivenolie
ca. 250 gr hvedemel
ca. 50 gr. hvid hvedemel (alm. hvedemel eller grovere mel kan også bruges)

2-3 fed hvidløg
2 spsk. olie
En knivspids fint salt
(Dejen kan laves i god tid. Den kan hæve i flere timer, min. 1. time)

Lun mælken og hæld det i en stor skål. Rør gæren ud i det lune mælk.
Tilsæt vand, salt, natron og olie.
Rør godt, og tilsæt lidt efter lidt melet. Ælt godt igennem, gerne 8-10 minutter i hånden, eller 5 minutter på røremaskine. Dejen skal være klistret, så tilsæt ikke mere mel, selvom den klistrer lidt til hænderne.
Dæk en skål med lidt mel, og læg dejen ned i, og dæk skålen til med et viskestykke.
Lad dejen hæve et lunt sted i min. 1 time eller gerne længere. 

30 min. inden brødene skal spises, tages dejen op af skålen, og skæres i 12 stykker. Hvert stykke formes til en lang stang, som du så kan dreje rundt, således hvidløgsstængerne bliver snoet.
Bland knust hvidløg med en anelse salt og olie, og fordel på stængerne.
Tænd ovnen på 200 gr. Bagepladen du skal bruge til at bage stængerne på, skal varmes op i ovnen.

Når ovnen er varm, lægges hvidløgsstængerne over på bagepladen, som du strør lidt mel på (ikke med bagepapir!), i ca. 8-10 min. til de er blevet gyldne.


Dejen har hævet 2,5 time, men så fin ud allerede efter en time.


Lækre lune hvidløgsbrød, nemme at spise og smager skønt!

Happy eating! 

Panang Karry med kylling og grøntsager



Fik denne ret for lang tid siden hjemme ved et vennepar, og har siden da lavet den alt for mange gange - det er bare en super lækker ret! 

Ingredienser:
2 dåser kokosmælk
1,5 dl vand
400 gr. kyllingebryst i skiver/tern
1 løg i skiver
2 fed hvidløg
Grøntsager (jeg brugte 1 peberfrugt, 1 gulerød og 1 porre)
2 spsk karrypasta
3 spsk fishsauce
2 spsk. brun farin
1,25 dl peanutbutter
5 limeblade
Peanuts
Salt og peber
Evt. lidt limesaft

Kog 1 dåse kokosmælk op. Når det koger, tilsæt da kødet og lad det koge med 5 min. Tag det op med en hulske og lad det hvile i en skål.
Tilsæt nu den anden dåse kokosmælk og vand, og når det koger, tilsæt da rød karrypasta. Når karrypastaen har kogt med 2 min, tilsæt da grøntsagerne.
Når det har simret et par min. tilføj da limeblade, brun farin, peanutbutter og fishsauce og til sidst kødet.
Lad det simre i 5-8 minutter, og smag til med salt, peber og evt. lidt limesaft.
Inden du serverer tages limebladene op.

Serveres med nudler eller jasminris og toppes med peanuts.


Grøntsagerne er klar til gryden


Panangkarryen simrer!



Og så er der ellers serveret!

Happy eating!

12. mar. 2012

Yndlings-fisk med kokos, ingefær og karrypasta



Denne opskrift er uden tvivl på top tre over mine yndlingsretter.

Ingredienser:
2 pangasiusfilletter (optøet)
1 spsk. frisk hakket ingefær eller ingefær på glas
1-2 spsk rød karrypasta
3 fed hvidløg
1 stor dåse kokosmælk
Limesaft
Salt og peber
Evt. porrer eller forårsløg (kan udelades)
Evt. 2 spsk. cremefraiche

Dup den optøede fisk tør for vand.
Smør rød karrypasta ud på fiskens overflade.

Steg fisken på en pande ved middelhøj varme. Tilsæt hakket hvidløg, hakket ingefær og limesaft. (og tilsæt her porrer eller forårsløg, hvis du har det)
Efter et par minutter, tilsæt da kokosmælk og mere limesaft.
Smag til med salt og peber, og evt. cremefraiche.

Ofte har jeg de fleste ingredienser til denne ret i mit køkken. Jeg har næsten altid fisk i fryseren.
Så det ender ofte med at jeg ikke bruger porrer, forårsløg eller cremefraiche. Men det er heller ikke nødvendigt, og smager dejligt uden. 
Man kan altid servere en dejlig grøn salat til også, eller noget rustikt brød.

Server med ris, brune ris, nudler eller speltkerner.


Fisk med karrypasta


Fisken steger med ingefær, hvidløg og limesaft


Den færdige ret i panden


Så er der mad!

Happy eating!

27. feb. 2012

Go'Kur



I sidste uge prøvede jeg at lave opskrifter fra Go'Morgen Danmarks Go'Kur. Jeg valgte en tilfældig uge ud af deres mange ugers madplan.
Jeg synes faktisk det gik over alt forventning - og maden var anderledes end det vi plejer at lave, men stadig nemt og lækkert.

Den ene dag fik vi for eksempel knoldsellerimos, med medister, spinatsalat og hjemmesyltede agurker.
Jeg fulgte ikke opskriften slavisk - men tilsatte en kartoffel og gulerod til mosen, og i spinatsalaten skulle der oprindeligt rabarbar, hvilket er total uden for sæson (hvorfor er det så med i opskriften?), så jeg brugte æbler i stedet.
Især mosen var super lækker, så den vil jeg uden tvivl prøve at lave igen.


En anden dag fik vi æggekage. Normalt kan jeg ikke lide æggekage. Det er for meget æg på en gang for mig. Men denne her var rigtig god, da man skulle stege rugbrød på panden inden man ligger æggene over, så hele bunden på æggekagen bestod af rugbrød. 

Så jeg fortsætter lidt endnu med Go'Kur - det kan godt anbefales, selvom det måske koster lidt mere end normalt - så er det også sjovt at prøve noget nyt!

Den madplan jeg fulgte, var 5. uge på Go'Kuren og den kan ses her: http://i2-files.tv2net.dk/438/28753438-7eda0f6206b74663c007dab4428f3216.pdf

17. feb. 2012

Asiatisk kyllingelasagne



Denne opskrift har jeg fra en veninde - og den smager virkelig godt! Ikke just en klassisk lasagne - men en dejlig smagfuld pastaret!

Ingredienser:
250-300 gr. fuldkornspasta (ukogte)
2 peberfrugter
2 spsk. olie
350 gr. kyllingefillet i tern
3 spsk. soyasauce
3 spsk. sød chilisauce
5 dl hønsebouillon
2 fed hvidløg
1 spsk. brun farin
1 mornaysauce
Rasp

Skær kyllingefilleterne i tern og steg dem i olie.
Tilsæt peberfrugt i tern og hvidløg og lad det stege et par minutter til kyllingen næsten er gennemstegt. 
Tilsæt derefter soya, sød chilisauce, bouillon og brun farin og smag til med salt og peber.
Lad simre i 5 minutter.

Læg pastaen i et fad og læg kyllingesaucen henover. Sørg for der er nok væske, så pastaen dækkes. Tilsæt evt. lidt ekstra bouillon eller vand hvis det kniber.
Tilsæt så mornaysaucen. 
Dæk med rasp.

Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 30-35 minutter, til pastaen er nok.

Hvis man vil reducere bagetiden, kan pastaen koges et par minutter inden.


Kyllingen og de røde peberfrugter er skåret i tern


Kylling, peberfrugt og hvidløg steger på panden


Soya, sød chilisauce, brun farin og bouillon tilsættes


Bages i ovn - og så er der ikke andet tilbage end at servere retten!


Happy eating!

Fladbrød-pizza med bløde løg



Disse fladbrød-pizzaer smager super godt - hvem sagde man ikke kan putte bløde løg på en pizza? Det er min nye favorit!

Dej:
25 gr. gær
2,5 dl. lunkent vand
1 tsk. salt
2 dl. grahamsmel
Ca. 3,5 dl. hvedemel

Topping: 
Tomater
Seranoskinke
Tomatsovs
4 store løg, i skiver
Smør

Dejen:
Opløs gæren i vandet, og tilsæt grahamsmel og salt.
Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt godt.
Lad dejen hæve i en overdækket skål i 15-30 min.
Del derefter dejen i to stykker og form dem til kugler.
Tryk hver kugle ud til en stor flad "pizza", og læg dem på en bageplade med bagepapir under.

Tryk den så tynd som du ønsker, men den er stadig lækker hvis den er lidt tyk, og lidt "deep-pan" agtig.

De bløde løg laves i en gryde eller pande. Smid løgene på panden og tilsæt smør. Jeg bruger ca. 3 spsk, da det gør løgene rigtig gode. Rør ofte til løgene er bløde. Ca. 10 min.

Tilføj lidt tomatsovs eller tomatpuré på pizzaen og tilsæt derefter seranoskinke, tomater og de bløde løg.
Bages i forvarmet ovn på 225 grader i 12-15 min.


Fladbrød-pizzaen er klar til servering!

Happy eating!


  

Tortellini med kødsovs - grantineret i ovnen


Denne opskrift er dejlig nem - og smager fantastisk!

Ingredienser:
250 gr. tørrede tortellini med ost.
Revet ost

Kog tortellinien i et par minutter, og læg i et mellemstort fad.
Læg kødsovs over tortellinien, og sørg evt. med en ske eller gaffel for, at kødsovsen falder lidt ned mellem pastaen.
Dæk med revet ost.

Gratineres i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader til osten er gylden og pastaen er nok.


Pastaretten er samlet og ost er revet henover


Færdig!

Velbekomme!